Nordic Cruiser - The Classic Dream    

I slutningen af 2015 overtog Nordship Yachts APS rettighederne til Nordic Cruiser. Den klassiske day cruiser, der før blev produceret af Folkebådcentralen i Kerteminde ved Erik Andreassen, fremstilles nu stort set uændret hos Nordship Yachts, der også selv varetager salg og markedsføring.

Nordship Yachts blev grundlagt i 1978, under navnet Buchwald Yachtværft. Firmaet startede som underleverandør til en række velkendte danske bådværfter, og gennem årene er der opbygget en omfattende viden om fremstillinger af prototyper, udvikling af kapsejladsbåde samt fremstilling af one-off projekter og bygning af flere jordomsejlere.

I 1988 erhvervede Lars Buchwald rettighederne til Nordship bådprogrammet, hvilket blev starten til et omfattende udviklingsprogram, hvor alle erfaringerne fra tidligere konstruktioner blev integreret i udviklingen af nye Nordship modeller. Nordship Programmet dominere i dag værftets produktion i en sådan grad, at navnet er ændret til Nordship Yachts Aps.

I starten af 90erne lanceredes de første dæksalon både og i dag består Nordship programmet udelukkende af dæksalonbåde, der produceres til den enkelte kundes specifikationer og ønsker.

Med overtagelsen af Nordic Cruiser, har Nordship Yachts føjet endnu et kvalitetsprodukt til sit program af håndbyggede både i højeste kvalitet.